benægte
Danish
Etymology
be- + nægte (“deny”)
Verb
benægte (imperative benægt, infinitive at benægte, present tense benægter, past tense benægtede, perfect tense har benægtet)
- (transitive) To deny
- De benægtede noget kendskab til hændelsen.
- They denied any knowledge of the event.
- De benægtede noget kendskab til hændelsen.
This article is issued from Wiktionary. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.