døgenigt

Of West Germanic origin, compare Dutch deugniet, German Taugenichts.

døgenigt c (singular definite døgenigten, plural indefinite døgenigte)

1. lazy person
   • 2015, Sven Hazel, Frontkammerater: Dansk udgave, MHABooks →ISBN

     I trygler den hellige Gud om hjælp, sådan en flok døgenigte, men Vorherre vil ikke have noget med jer at gøre.

   • 2016, Kjeld Abell, Kameliadamen, Lindhardt og Ringhof →ISBN

     Her åbner man sit hus for en flok døgenigte der ikke véd hvordan de skal slå tiden ihjel, det er den tak man får.

   • 2016, Maria Helleberg, Lucrezias ægteskab, Lindhardt og Ringhof →ISBN

     Men han var vant til at være den første i enhver forsamling, og mine venner de unge rige romerske døgenigte opfattede ham som en provinsiel pralhals, hvilket gjorde ham rasende.

   • 2016, Mario Puzo, Sicilianeren, Lindhardt og Ringhof →ISBN

     Det var ikke en sag for begærlige amatører eller forvirrede dovne døgenigte der vægrede sig ved at arbejde for føden.

• “døgenigt” in Den Danske Ordbog