karbon

• Hyphenation: kar‧bon

From Spanish carbón, from Latin carbōnem, singular accusative of carbō (“coal; charcoal”), ultimately from Proto-Indo-European *ker (“to burn”).

karbon

1. coal; a black rock formed from prehistoric plant remains, composed largely of carbon and burned as a fuel
2. a piece of coal

Short for English carbon paper.

karbon

1. carbon paper

Named after Cebu's Carbon Market. In turn, named after the coal dumped in the vicinity of the, now present day, Carbon Market.

karbon

1. a farmer's market
2. a wet market

• mangarbon

karbon m

1. Carboniferous

• karbon in Příruční slovník jazyka českého, 1935–1957
• karbon in Slovník spisovného jazyka českého, 1960–1971, 1989

karbon

1. (chemistry, rare) Alternative spelling of carbon
   • 1805, Niels Treschow, Philosophiske forsøg, page 148

     Om Diamanten veed man jo nu med fuld Vished, at den er intet andet end det reneste Karbon, og naar den bliver flygtig forvandles til Kulsyret Gas?

   • 2016, Karin Cohr Lützen, Arvesølvet: Et familiefirmas storhed og fald, Gyldendal A/S →ISBN

     Lige fra oldtiden har man kendt til kulstofstål: en legering af grundstoffet jern tilsat nogle få procent karbon.

   • 2013, The Political Arena (1934-1961), Elsevier →ISBN, page 614

     En af disse sidste kan imidlertid udjages ved sammenstød med en fra radium udsendt hurtig heliumkerne, hvorved der bliver seks protoner og seks neutroner tilbage, der danner en karbon-kerne med meget fast binding.

   • 2012, Madeline Rundsten, Desirée og Tårnmesterens triumf, BoD – Books on Demand →ISBN, page 319

     Med metalplader sprøjtelakeret med antrasit og med karbon for at illudere granit.

karbon

1. accusative singular of karbo

karbon ?

1. carbon (chemical element)

• کربون‎

From English carbon, from Latin carbo.

• IPA^(key): /ka(r)bon/
• Rhymes: -bon, -on

karbon (Jawi spelling کربون)

1. carbon (chemical element)

From Latin carbo

karbon n (definite singular karbonet, uncountable)

1. carbon (chemical element, symbol C)

• “karbon” in The Bokmål Dictionary.

From Latin carbo

karbon n (definite singular karbonet, uncountable)

1. carbon (as above)

Borrowing from Spanish carbón.

• Hyphenation: kar‧bón

karbón

1. coal, especially those used for power generation.

Borrowed from French carbone.

• IPA^(key): [kaɾbón]
• Hyphenation: kar‧bon

karbon (definite accusative karbonu, plural karbonlar)

1. carbon (chemical element)