umuliggøre

Danish

Etymology

umulig (“impossible”) +‎ gøre (“make”)

Verb

umuliggøre (imperative umuliggør, infinitive at umuliggøre, present tense umuliggør, past tense umuliggjorde, perfect tense har umuliggjort)

  1. to preclude, to make impossible

Conjugation
Inflection of umuliggøre
present past
simple umuliggør umuliggjorde
perfect har umuliggjort havde umuliggjort
passive umuliggøres umuliggjordes
participle umuliggørende umuliggjort
imperative umuliggør —
infinitive umuliggøre —
auxiliary verb have —
gerund umuliggøren —

Further reading
This article is issued from Wiktionary. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.