værge
Danish
Noun
værge
- (law) guardian (of a child or incompetent adult)
- protection, care
- weapon
- 1972, Charles Lamb (tr. by Johanne Kastor Hansen), Fortællinger fra Shakespeares verden, Lindhardt og Ringhof (→ISBN)
- »Nej,« sagde Ferdinand, »den behandling vil jeg sætte mig imod, indtil jeg ser min fjendes overmagt,« hvorpå han drog sit værge, ...
- 1919, Morten Korch, Studeprangeren, Lindhardt og Ringhof (→ISBN)
- ... da han paa samme Tid svang sin Pisk, som Hellig Jørgen sit Værge da han undlivede Dragen, ...
- 2017, – Homer (tr. by Mogens Boisen), Iliaden, Lindhardt og Ringhof (→ISBN)
- Men da de, hver i sin flok, var rustet med våben og værge, / stævned de midt gennem troernes hær og akaiernes falanks.
- 1972, Charles Lamb (tr. by Johanne Kastor Hansen), Fortællinger fra Shakespeares verden, Lindhardt og Ringhof (→ISBN)
This article is issued from Wiktionary. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.