mand

See also: mänd

English

Etymology 1

Introduced by B. F. Skinner.

Noun

mand (plural mands)

  1. (psychology) A verbal operant in which the response is reinforced by a characteristic consequence and is therefore under the functional control of relevant conditions of deprivation or aversive stimulation.

Verb

mand (third-person singular simple present mands, present participle manding, simple past and past participle manded)

  1. (psychology) To produce a mand (verbal operant).

Noun

mand (plural mands)

  1. (obsolete) A demand.

Part or all of this entry has been imported from the 1913 edition of Webster’s Dictionary, which is now free of copyright and hence in the public domain. The imported definitions may be significantly out of date, and any more recent senses may be completely missing.
(See the entry for mand in
Webster’s Revised Unabridged Dictionary, G. & C. Merriam, 1913.)

Anagrams


Danish

Etymology

From Old Norse maðr, from Proto-Germanic *mann-, from Proto-Indo-European *mánu- (person), *man-.

Pronunciation

  • IPA(key): /mæn/, /manˀ/
  • Rhymes: -anˀ, -æn

Noun

mand c (singular definite manden, plural indefinite mænd)

  1. man (adult male human)

Inflection

Derived terms

  • adelsmand
  • afholdsmand
  • alenemand
  • altmuligmand
  • alvorsmand
  • amtmand
  • andenmand
  • andenstyrmand
  • ankermand
  • arbejdsmand
  • Armand
  • attentatmand
  • avindsmand
  • bagmand
  • banemand
  • bankmand
  • bedemand
  • bedstemand
  • befalingsmand
  • begmand
  • bilmand
  • bjergmand
  • bladmand
  • bolsmand
  • bombemand
  • bondemand
  • borgermand
  • brandmand
  • brillemand
  • brormand
  • brugsmand
  • buskmand
  • bussemand
  • bylandmand
  • bådsmand
  • bøhmand
  • dannebrogsmand
  • dannemand
  • deltidslandmand
  • doktormand
  • domsmand
  • donkeymand
  • drabsmand
  • dressmand
  • drømmemand
  • dæksmand
  • dørmand
  • ejermand
  • eksmand
  • embedsmand
  • engelskmand
  • enkeltmand
  • enkemand
  • erhvervsmand
  • fagforeningsmand
  • fagmand
  • fangstmand
  • farmand
  • fattigmand
  • fejemand
  • filmmand
  • finansmand
  • fiskemand
  • fjerdemand
  • flovmand
  • flyttemand
  • flådemand
  • fløjmand
  • folketingsmand
  • forbrugerombudsmand
  • foregangsmand
  • forligsmand
  • formand
  • forretningsmand
  • forsikringsmand
  • forstmand
  • fragtmand
  • franskmand
  • frelsermand
  • fremskridtsmand
  • fritidslandmand
  • frømand
  • fylkesmand
  • fællestillidsmand
  • færgemand
  • fæstemand
  • førstemand
  • førstestyrmand
  • gasmand
  • gerningsmand
  • gestapomand
  • græsenkemand
  • græskarmand
  • guttermand
  • gårdmand
  • handelsmand
  • handymand
  • havemand
  • havmand
  • herremand
  • hipomand
  • hirdmand
  • hjemmelsmand
  • hjemmeværnsmand
  • hjulmand
  • hofmand
  • hovedmand
  • husmand
  • hvermand
  • hædersmand
  • hærværksmand
  • hættemand
  • højremand
  • højskolemand
  • høvedsmand
  • idrætsmand
  • idémand
  • industrimand
  • ismand
  • jernmand
  • jordemormand
  • julemand
  • jungmand
  • kagemand
  • kameramand
  • karrieremand
  • kinamand
  • klabautermand
  • knokkelmand
  • knudemand
  • kontaktmand
  • kontormand
  • krigsmand
  • kromand
  • købmand
  • lagmand
  • landmand
  • landsmand
  • landstingsmand
  • langemand
  • lensmand
  • levemand
  • ligemand
  • lirekassemand
  • lovsigemand
  • lydmand
  • lygtemand
  • lysmand
  • lægmand
  • machomand
  • mandbar
  • manddom
  • mande
  • mandefag
  • mandefald
  • manderolle
  • mandetime
  • mandetøj
  • mandeår
  • mandfolk
  • mandhaftig
  • mandig
  • mandlig
  • mandschauvinistisk
  • mandsdomineret
  • mandsdragt
  • mandsfigur
  • mandshjerte
  • mandshøj
  • mandshøjde
  • mandskab
  • mandskor
  • mandskøn
  • mandsling
  • mandslinje
  • mandsmod
  • mandsnavn
  • mandsopdække
  • mandsperson
  • mandsrolle
  • mandssamfund
  • mandsskikkelse
  • mandsstemme
  • mandsstor
  • mandsstærk
  • mandstro
  • mandstugt
  • mandtal
  • marsmand
  • maskinmand
  • medgerningsmand
  • medicinmand
  • mellemmand
  • menigmand
  • mestermand
  • middelmand
  • militærmand
  • missionsmand
  • modemand
  • modstandsmand
  • morgenmand
  • motormand
  • murerarbejdsmand
  • muselmand
  • museumsmand
  • muskelmand
  • målmand
  • mælkemand
  • mørkemand
  • narkobagmand
  • natmand
  • naturvidenskabsmand
  • nissemand
  • nordmand
  • nullermand
  • nummermand
  • oldermand
  • ombudsmand
  • ophavsmand
  • opmand
  • opsynsmand
  • orlogsmand
  • overfaldsmand
  • overmand
  • overopsynsmand
  • overstyrmand
  • overvismand
  • pengemand
  • pistolmand
  • plovmand
  • politiembedsmand
  • politimand
  • polititjenestemand
  • postmand
  • PR-mand
  • pressetalsmand
  • privatmand
  • prmand
  • præstemand
  • pølsemand
  • radiomand
  • ransmand
  • redningsmand
  • regeringstalsmand
  • reklamemand
  • revolvermand
  • riddersmand
  • rigmand
  • rigsdagsmand
  • rigsombudsmand
  • rorsmand
  • rummand
  • rådmand
  • røgmand
  • rømningsmand
  • sandwichmand
  • sejlsportsmand
  • selskabsmand
  • sendemand
  • shippingmand
  • showmand
  • sidemand
  • skolemand
  • skovgangsmand
  • skovmand
  • skraldemand
  • skønsmand
  • snemand
  • spillemand
  • sportsmand
  • sprællemand
  • spåmand
  • staldmand
  • statsmand
  • statstjenestemand
  • stiftamtmand
  • stimand
  • storkøbmand
  • stormand
  • stridsmand
  • stråmand
  • stuntmand
  • styrmand
  • stævningsmand
  • supermand
  • synsmand
  • sysselmand
  • sædemand
  • sømand
  • talsmand
  • taxavognmand
  • teatermand
  • tillidsmand
  • tilsynsmand
  • tingmand
  • tissemand
  • tjenestemand
  • toldembedsmand
  • topembedsmand
  • topidrætsmand
  • tredjemand
  • troldmand
  • træmand
  • træskomand
  • trøstermand
  • tækkemand
  • tændstikmand
  • tæppemand
  • tøjmand
  • tømmermand
  • udkiksmand
  • undermand
  • vagtmand
  • valgmand
  • vandmand
  • vandringsmand
  • vejmand
  • venstremand
  • verdensmand
  • videnskabsmand
  • vildmand
  • vismand
  • vognmand
  • voldgiftsmand
  • voldsmand
  • voldtægtsmand
  • vurderingsmand
  • yngstemand
  • åmand
  • ægtemand

Further reading


Dutch

Etymology

From Middle Dutch mande, from Proto-Germanic *mandō (basket).

Pronunciation

  • (file)
  • Rhymes: -ɑnt

Noun

mand f (plural manden, diminutive mandje n)

  1. basket

Derived terms


Old English

Alternative forms

Etymology

From Proto-Germanic *mandō (basket).

Noun

mand f

  1. basket

Declension

Descendants

This article is issued from Wiktionary. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.