række

Danish

Etymology

From Old Norse rekja, from Proto-Germanic *rakjaną, from Proto-Indo-European *h₃roǵéyeti. The noun is derived from the verb.

Pronunciation
  • IPA(key): /rɛkə/, [ˈʁɑɡ̊ə]

Noun

række c (singular definite rækken, plural indefinite rækker)

  1. A row.
  2. (mathematics) series
  3. A line.
  4. A tier.
  5. A file.
  6. A rank.
  7. A rack.
  8. A number.
  9. A series, a succession, a sequence.
  10. A suite.
  11. A column.
  12. (chess) rank

Inflection
Declension of række
common
gender		 Singular Plural
indefinite definite indefinite definite
nominative række rækken rækker rækkerne
genitive rækkes rækkens rækkers rækkernes

Verb

række (imperative ræk, infinitive at række, present tense rækker, past tense rakte, perfect tense har rakt)

  1. To hand, to pass.
  2. To reach.
  3. To carry.
  4. To be enough, to stretch, to suffice.
This article is issued from Wiktionary. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.