sergeant

Français

Forme de verbe

Voir la conjugaison du verbe serger
Participe Présent sergeant
Passé

sergeant \sɛʁ.ʒɑ̃\

  1. Participe présent de serger.

Ancien français

Nom commun

sergeant \Prononciation ?\ masculin

  1. Variante de serjant.
    • Exemple d’utilisation manquant. (Ajouter)

Références

Anglais

Étymologie

De l’ancien français sergeant.

Nom commun

SingulierPluriel
sergeant
\ˈsɑː.dʒənt\
sergeants
\ˈsɑː.dʒənts\

sergeant \ˈsɑː.dʒənt\

  1. Sergent.

Abréviations

Dérivés

  • sergeant-major (sergent-major)

Prononciation

Danois

Étymologie

De l’ancien français sergeant.

Nom commun

sergeant \Prononciation ?\ masculin

  1. Sergent.
    • Har Du nogensinde seet et rigtig gammelt Træskab, ganske sort af Alderdom og skaaret ud med Snirkler og Løvværk? Just saadant et stod der i en Dagligstue, det var arvet fra Oldemoder, og udskaaret med Roser og Tulipaner fra øverst til nederst; der vare de underligste Snirkler og mellem dem stak smaa Hjorte Hovedet frem med mange Takker, men midt paa Skabet stod snittet en heel Mand, han var rigtignok griinagtig at see paa og grine gjorde han, man kunde ikke kalde det at lee, han havde Gjedebukkebeen, smaa Horn i Panden og et langt Skjæg. Børnene i Stuen kaldte ham altid Gjedebukkebeens-Overogundergeneralkrigskommandeersergeanten, for det var et svært Navn at sige, og der ere ikke mange der faae den Titel; men at lade ham skjære ud det var ogsaa noget.  (Hans Christian Andersen, Hyrdinden og Skorsteensfeieren, 1845)

Néerlandais

Étymologie

De l’ancien français sergeant.

Nom commun

sergeant

  1. Sergent.

Prononciation

  • Pays-Bas : écouter « sergeant »

Suédois

Étymologie

De l’ancien français sergeant.

Nom commun

Commun Indéfini Defini
Singulier sergeant sergeanten
Pluriel sergeanter sergeanterna

sergeant \Prononciation ?\ commun

  1. Sergent.
Cet article est issu de Wiktionary. Le texte est sous licence Creative Commons - Attribution - Partage dans les Mêmes. Des conditions supplémentaires peuvent s'appliquer aux fichiers multimédias.